Kvalitativ undersøgelse om DrengeAkademiet

  • Af LøkkeFonden

Rambøll har netop udgivet en kvalitativ undersøgelse om DrengeAkademiet, som vi hos LøkkeFonden har ventet spændt på. Vi er rigtig glade for læsningen, der overordnet bekræfter os i, at vores nye tiltag har positiv betydning for drengene og for projektet i sin helhed. Samtidig minder undersøgelsen os om, hvor vores udviklingsfokus bør være.


Helt overordnet pointerer Rambøll:

”At eleverne får øget tiltro til egne evner og øget faglig, personlig og social selvtillid, er et tema i alle interviewene. Både elever, forældre og lærere peger således på, at den største gevinst ved DrengeAkademiet er, at drengene kommer gladere og roligere hjem og med en tro på, at de kan lykkes i skolen, hvis de gør en indsats. De interviewede elever fremhæver således, at de har fået større selvtillid, er blevet bedre til at koncentrere sig og i højere grad kan acceptere deres egne udfordringer efter DrengeAkademiet. En elev fortæller, at han tør sige mere i klassen, mens en anden elev fortæller, at han selv laver lektier, uden at forældrene skal minde ham om det. Også forældre og lærere understreger i interviewene, at drengene har udviklet sig personligt og socialt efter campen.”

I undersøgelsen foretager Rambøll flere nedslag, som fokuserer på ændringerne af DrengeAkademiet siden 2017. Nedenfor beskrives flere af disse nedslag.

Generelt for ændringerne på de intensive læringsforløb, der omtales i undersøgelsen, skriver Rambøll:

”Generelt er det i indsatsen for at styrke overgangen fra de intensive læringsforløb til undervisningen på elevernes hjemskoler, at den største ændring fra 2017 er sket. Der er således sat massivt ind med initiativer, der skal være med til at sikre, at de intensive læringsforløb skaber vedvarende forandringer for eleverne, og de gennemførte interviews tyder på, at såvel elever, forældre og lærere oplever, at initiativerne har positiv betydning for elevernes udbytte af forløbene på sigt. ” 

Og videre: 

”Flere af eleverne fremhæver i interviewene også, at læringsforløbene har givet dem større faglig selvtillid og tiltro til egne evner. Det hænger formentlig sammen med, at alle tre forløb har intensiveret arbejdet med elevernes personlige kompetencer”


Nedslag i undersøgelsen

Mentorcentrene, der er et af nedslagene,blev etableret i 2017, da vi så, at den daværende 1:1 mentorordning ikke nødvendigvis var den bedst mulige løsning for alle drengene på DrengeAkademiet. Derfor ændrede ordningen karakter fra 1:1 mentoring til gruppementoring, hvor drengene nu mødes flere aftener om måneden og sammen arbejder videre efter campen. De har stadig mulighed for 1:1 sparring med deres mentorcenterleder, og mange drenge – og deres forældre – benytter sig af dette. Forældrene har desuden taget varmt imod vores forældreworkshops, hvor vi etablerer et forældrenetværk, som giver mulighed for at dele erfaringer og støtte hinanden i det hårde arbejde efter endt camp. Rambøll fremhæver, at centrene fastholder det sociale fællesskab og, at:

”Der skabes et trygt forum, hvor drengene kan dele deres bekymringer med hinanden, og hvor drengene kan støtte hinanden i at bruge redskaberne fra campen til at håndtere nogle af de udfordringer, de oplever til hverdag.”

Justeringer i campens faglige indhold er også et af undersøgelsens hovedpunkter. Vi er glade for at kunne læse, at ændringerne siden 2017 også her bliver modtaget positivt. Det drejer sig bl.a. om faget stavning, som er ændret til skrivning. Det har medført et endnu større fokus på, hvordan det lærte på campen kan overføres til skolevirkelighed. Herom skriver Rambøll:

”I interviewene giver drengene generelt også udtryk for, at de anvender redskaber og materialer fra campen i undervisningen efterfølgende, og at der således er en større transfer fra campen til elevernes normale hverdag i skolen. Det understøttes bl.a. af den ’guldkornsbog’, som drengene udarbejder på campen, og som indeholder elevernes egne beskrivelser af, hvad de har lært på campen, og hvordan de kan gribe konkrete opgaver an i undervisningen (fx regneregler og læsestrategier)”

Udviklingsfokus er heldigvis også en del af undersøgelsen. Altså: Hvor skal vi være ekstra opmærksomme i vores fortsatte udvikling af DrengeAkademiet. Til denne del peger notatet bl.a. på informering af hjemskolens lærere om de virkemidler (fx AppWriter), som flere af drengene lærer at bruge på campen. Nogle af lærerne tilkendegiver, at de ikke kender de pågældende programmer, og derfor skal vi være bedre til at informere dem. 

Endvidere er der i undersøgelsen en foreløbig evaluering af vores ”exitpakker”, der er en del af overleveringen til lærerne. Heri finder kontaktlæren en del informationer om drengen, men kun ca. halvdelen af lærerne åbner denne pakke. Og ikke alle, der åbner den, mener den er brugbar. Rambøll skriver dog også, at flere lærere ønsker endnu mere informationer end dem, som exitpakken indeholder. Andre finder den desværre irrelevant, da de ser det som en forældreopgave at løfte videre på læringen fra campen. Også forældrene udtrykker et ønske om at få flere inputs, end de i forvejen får, hvorfor vi også her i foråret har igangsat forældreworkshops, der i fremtiden vil blive afholdt halvårligt.  


Alt i alt er vi hos LøkkeFonden glade for rapporten, der skal være med til at nuancere de endelige konklusioner i følgeforskningen omkring DrengeAkademiet, der udgives af Trygfondens Børneforskningscenter ultimo 2019. Denne ser vi selvfølgelig frem til sammen med den kvantitative undersøgelse af virkningerne på drengenes mentale sundhed, som LøkkeFonden selv har taget initiativ til. Denne undersøgelse vil følge drengene i et år og måle på udviklingen af drengenes trivsel, selvværd og handlekompetence. En halvvejs rapport udkommer i december 2019. Ergo er der meget spændende forskning og udvikling på vej til gavn for unge på kanten.