Debatten angående drenge i folkeskolen er højaktuel for tiden, og det debatteres bl.a., om skolen i dag passer til drengene. Vi ønsker handling, hvilket vi i dag, d. 19. januar 2021, sætter nogle ord på i Politiken Skoleliv. Læs debatindlægget i sin fulde længde nedenfor.

LøkkeFonden: Feminin skole eller ej – drengene sakker bagud

Drengene klarer sig markant dårligere end pigerne i skolen. Sådan har det desværre været længe, og vi er nødt til at erkende, at de nuværende (eller manglen på) indsatser for målgruppen ikke ser ud til at virke nok. 

Flere undersøgelser har gennem årene vist, hvordan drenge i stigende grad kobles af i skolen. Senest i en ny analyse fra Kraka. Det drejer sig om et stigende karaktergab mellem drenge og piger, hvor drengene sakker bagud. Drengene og de unge mænd fører også statistikkerne negativt, når vi kigger på funktionelle læsefærdigheder, andelen af ADHD-diagnoser, specialundervisning og senere i livet findes der langt flere mænd end kvinder på samfundets bund. Læg dertil den aktuelle coronasituation, der desværre også har store konsekvenser for dem der i forvejen er udfordret.

I Danmark bruges årligt et trecifret milliardbeløb på børne- og ungeområdet. Det er nu tid til at stoppe op og spørge os selv, hvorvidt alle disse penge bruges hensigtsmæssigt. Med tanke på det førnævnte stigende karaktergab er der noget, der tyder på, at vi skal gøre noget anderledes. 

Herfra skal det ikke anfægtes, at folkeskolen er en supertanker, og det er indlysende for enhver at hvad enten vi taler om justeringer eller ændringer i en sådan institution, så vil det tage tid. I 2014 skiftede vi kurs da den nye skolereform blev introduceret – men noget tyder på, at vi styrer i den forkerte retning. I TIMSS hovedundersøgelse, der blev publiceret i starten af december, kunne man læse, at elevernes matematikniveau var faldet efter reformen. 

Færre lærere og flere opgaver er naturligvis ikke en del af løsningen. Og vi bør samtidig lytte til dem, der argumenterer for, at skolen bevæger sig i en mere feminin retning. Hvis de har ret, kan det tænkes, at karaktergabet vil fortsætte med at stige. Hvis ikke de har ret, bør vi spørge os selv, hvad det så er, der spænder ben for drengenes udvikling? Hermed er vi nødt til at sætte gang i diskussionen om, hvad vi kan gøre – både på kort og lang sigt. For drengenes skyld. Og for samfundets skyld.

Ingen kan være i tvivl om, at vi er nødt til at gøre noget på flere planer. Og det bør i første omgang komme fra Christiansborg. Vi vil derfor foreslå, at der fra politisk side – og hurtigst muligt – etableres en gruppe med aktører, som har erfaringer i arbejdet med målgruppen. Det være sig alt fra NGO´er – som os selv – og andre samfundsaktører, private og offentlige institutioner samt forskere med kendskab til målgruppen. Noget Dansk Erhverv også foreslog for 1 år siden.

Vores input i debatten vil være videndeling af al den erfaring, vi har opbygget ved bl.a. at afvikle DrengeAkademiet siden 2012. Vi har bestemt ikke alle svarene, men føler absolut vi kan bidrage. 

Vi ved, at der også findes andre positive nedslag derude, hvor en gruppe drenge er blevet løftet. Det er alle disse gode erfaringer, vi har behov for at samle for at udvikle best practice. Diskussionen om, hvorvidt problematikken er reel, er slut. Nu bør vi alle være klar til at gøre noget på et overordnet samt lavpraktisk plan – så vi forhåbentligt kan mindske karaktergabet.

Fredrik Meyer, Direktør i LøkkeFonden

Kristian H. Nørgaard, Programleder i LøkkeFonden