Nyhedsbrev april 2023

  • Af LøkkeFonden

Kære læser,

Lysegrønne trætoppe og solen, der skinner. Fuld fart på foråret. Og fuld fart på LøkkeFondens projekter.

April har været en travl og begivenhedsrig måned med flere indsatser rundt om i landet. Vi har bl.a. været på udbredelsesprojekter i Kalundborg og Hillerød, hvor det fælles tredje har været at yde faglig og personlig støtte til en række 9. klasses elever, der i det kommende skal aflægge folkeskolens skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik.

Læs mere om de seneste ugers store som små begivenheder samt om DrengeAkademiet, der kickstartes i denne weekend, når staff-teamet samles til staffcamp på Metalskolen i Jørlunde.

Rigtig god læselyst.


LøkkeFondens 11-års fødselsdag

D. 16 marts fejrede vi LøkkeFondens 11-års fødselsdag med et stort velgørenhedsarrangement i Crowne Plaza Copenhagen Towers fine og stemningsfulde selskabslokaler. Her var 270 gæster samlet for at støtte op om fondens formål; at hjælpe drenge på kanten ind i fællesskabet.
 
Det var en festlig aften med Bubber som konferencier. Han guidede os igennem et fantastisk program med 3-retters menu, taler og optrædener fra bl.a. komiker, Audrey Castañeda, og magiker, Henrik Svanekiær.
 
”Årets knægt” blev traditionen tro kåret, og i år gik prisen til Tjalfe Kaster, der har gennemgået en fantastisk positiv udvikling siden sin deltagelse i DrengeAkademiet 2021, og som i dag er ved at uddanne sig til murer.

Foto: Mikael Rieck/SE og HØR

Til aftenens velgørenhedslotteri og -auktion kunne gæsterne vinde samt byde på eksklusive oplevelser og effekter doneret af generøse sponsorer og gavegivere. Auktionarius, Frederik Bruun Rasmussen, stod for aftenens hammerslag, og nogle af de oplevelser og effekter, der blev bortauktioneret, var Ægget af Arne Jacobsen, en middag for to på Alchemist, Perleørehængere fra Klarlund, to rejser med Bravo Tours, Eilersen sofa, privatmiddag for 10 med Claus Holm som kok og privat koncert med Hardinger Band.
 
Aftenen blev afsluttet med koncert og dans, da først Hardinger Band fyrede op for mange af de gode klassiske Shu-bi-dua hit, efterfulgt af DJ, Mikkel Wendelboe, der på rutineret vis sørgede for god stemning til efter midnat.
 
Der blev samlet knap 500.000 kr. ind til LøkkeFondens almennyttige arbejde for udfordrede drenge. Det flotte beløb går blandt andet til DrengeAkademiet, hvor vi hvert år hjælper 100 drenge i 7. og 8. klasse med at opnå støtte trivsel, selvværd og handlekompetence.
 
Tak til alle sponsorer, bidragsydere, kunstnere og ikke mindst de mange gæster, der gjorde det til en fantastisk aften.


DrengeAkademiet 2023 – Klar til kickoff

Forberedelserne til DrengeAkademiet er i fuld gang. Udvælgelsen af drenge fandt sted efter ansøgningsfristen d. 26/3, og igen i år var det en svær øvelse at vælge til og fra i et stort felt af kvalificerede ansøgere.
 
112 drenge fik optag og har nu alle bekræftet deres deltagelse. Vi glæder os meget til at møde dem.
 
DrengeAkademiets samlede staff-team mødes i denne weekend for at planlægge campprogrammet og det faglige indhold.
 
DrengeAkademiets vigtigste mission er, at de deltagende drenge indhenter faglige efterslæb og af den vej etablerer sig i fællesskaber i uddannelse og i arbejde. Samtidig er DrengeAkademiet et læringslaboratorium, hvor vi løbende udforsker aktuelle pædagogiske tendenser, som uddannelsesforskningen retter sig imod. I år har dette udmundet sig i et nyt fag, trivselsfag, som vi vil præsentere for drengene på hovedcampen i sommerferien.
 
Drengene samles for første gang på introcampen d. 11.-12. juni, hvor de får sat ansigt på deres nye holdkammerater og de voksne, der skal følge dem på deres læringsrejse i uge 26 og 27 og videre i gruppementorforløbet, som starter i august 2022 og slutter i maj 2023.
 
Vi ser forventningsfuldt frem mod den kommende tid, hvor vi for 12. år i streg skal give en stor gruppe af 7. og 8. klasses drenge masser af faglige, personlige og sociale succesoplevelser og endnu flere grunde til at tro på sig selv.

Foto: Lasse Boddum. DrengeAkademiet 2022, Flakkebjerg Efterskole

Ny forskning ved. DrengeAkademiet og dets gruppementorforløb

Nyt forskningsstudie viser, at intensive læringscamps kombineret med opfølgende mentorforløb kan hæve fagligt udfordrede drenges karaktergennemsnit i skolen. Tilrettelægges mentorforløbet i grupper, styrker det også deres personlige og sociale kompetencer.”
 
Det fastslår TrygFondens Børneforskningscenter i denne artikel omhandlende DrengeAkademiet.
 
Forskningsstudiet sammenligner gennemsnitskarakterer og uddannelsesparathedsvurderinger hos drenge, som har deltaget i DrengeAkademiets sommercamp og mentorforløb i perioden 2015 – 2019 med de resterende drenge på samme klassetrin i perioden fra 8. til 9. klasse.
Forskningsresultaterne, som indgår i postdoc Søren Albeck Nielsens ph.d.-afhandling fra TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, er netop offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Economics of Education Review.
 
Tak til alle DrengeAkademiets medarbejdere og mentorer, der har været med til at løfte en svær – men vigtig – opgave og hjælpe flere hundrede udfordrede drenge med at skabe sig en positiv fremtid.
 
Ligeledes en stor tak til de mange generøse fonde, sponsorer og bidragsydere der har været med til at give os musklerne til at kvalificere vores arbejde og udvikle et effekt­fuldt lærings­koncept.

Foto: Privat. FSA-weekend for drengene i mentorcentrene, København

TURBO Læring i Kalundborg – Opfølgningsdag

Fredag d. 14. april afholdt LøkkeFonden endnu en opfølgningsdag for 24 skønne 9.klasses elever fra Kalundborg Kommune. Det var samtidig afslutningen på Turboforløbet 2022/2023, der begyndte med et 3 ugers intensivt undervisningsforløb i september måned.
 
Det har været en fornøjelse at få lov at lære de unge drenge og piger at kende, at se deres iver og engagement for at lære samt at se nye gode venskaber blive etableret.
 
Fra LøkkeFonden skal der lyde et stort held og lykke til alle de unge med de forestående afgangseksamener og ikke mindst med deres videre færd i livet.

Foto: Privat. Opfølgningsdag TURBO Læring, Kalundborg

FSA-forløb på Sophienborgskolen i Hillerød

Som en efterhånden fast tradition havde LøkkeFonden igen i år fornøjelsen af at give 13 unge 9. klasses elever fra Sophienborgskolen i Hillerød et intensivt tre dages forløb, med fokus på at styrke elevernes faglige niveau i dansk og matematik.
 
De tre dage var placeret blot en uge før de folkeskolens afgangsprøver gik i gang, så dagenes indhold havde derfor et stort fokus på at forberede de unge til de skriftlige prøver i dansk og matematik.
 
Med den entusiasme, de unge lagde for dagen, er vi sikre på, at de unge kommer til at klare sig godt i det kommende. Held og lykke til jer alle.

Foto: Privat. FSA-forløb på Sophienborgskolen, Hillerød

Ny bestyrelsesmedlem i LøkkeFonden

Bo Helligsøe tiltræder som nyt bestyrelsesmedlem i LøkkeFonden. Bo Helligsøe er direktør i investeringsvirksomheden Crescendo A/S, som han stiftede tilbage i 2002. Bo Helligsøe kommer fra den finansielle branche og har bestridt flere kundeorienterede poster. Bo Helligsøe har dertil erfaring med andre bestyrelsesposter og et generelt omfattende netværk.


Ny støttemulighed

Lejlighedsvis – og til stor glæde og gavn for drenge på kanten – oplever vi, at privatpersoner vælger at bede deres fødselsdags-, bryllups-, eller receptionsgæster om et bidrag til LøkkeFondens arbejde, fremfor at købe gaver, vin eller blomster.
 
Kunne du tænke dig at lade overskuddet fra din fødselsdag eller en anden mærkedag gå til LøkkeFondens arbejde, så hører vi gerne fra dig.
 
Du er velkommen til at kontakte os på, hvis du har spørgsmål, ønsker materiale eller vil høre mere om denne mulighed.


Gør en forskel og giv et bidrag

I LøkkeFonden hjælper vi unge drenge, der har mistet troen på eget værd og potentiale. Det er unge, som mistrives, har faglige efterslæb, føler sig ensomme, oplever mobning og/eller ikke tror, at de er gode nok, som de er.

Støt LøkkeFondens arbejde med et valgfrit beløb og hjælp os med at hjælpe drengene. En donation i dag er en vigtig investering i en ung drengs fremtid.

… eller doner nu på MobilePay nr. 638404

LøkkeFonden modtager ingen offentlige tilskud, men drives alene med opbakning og ind­samling af midler fra private, virksomheder og fonde. Vores almennyttige arbejde er således dybt afhængig af de økonomiske bidrag, vi kan få fra dig og andre, der gerne vil gøre en forskel og tage et socialt og samfundsmæssigt ansvar.

Hvis du som virksomhed ønsker at støtte LøkkeFondens arbejde, kan du læse mere om vores støttepakker her.

Vi er taknemmelige for både små og store bidrag, da alle donationer er med til at sikre, at vi fortsat kan tilbyde den nødvendige hjælp til udfordrede drenge i hele landet.


Følg vores arbejde på de sociale medier

Ønsker du at følge med i LøkkeFondens arbejde, så find os på FacebookLinkedIn og Instagram (under navnet loekkefonden.dk)


De bedste hilsner,

Team LøkkeFonden
Kitt, Laura, Lars, Peter og Kristian.