VELKOMMEN PÅ INTROCAMPEN 2025
Kære drenge,
I dette brev finder du og dine forældre informationer om DrengeAkademiets Introcamp.
Formålet med introcampen er at introducere dig for hverdagen på DrengeAkademiet. Her møder du de andre drenge, dit hold og de voksne, der skal være omkring jer under hele forløbet. Derudover bliver du testet i matematik og dansk, så vi kan være helt skarpe på netop dit faglige udgangspunkt, når vi mødes igen på DrengeAkademiet i sommerferien.
INFORMATION VEDRØRENDE INTROCAMPEN
Dato:
Introcampen afholdes fra lørdag d. 14. juni til søndag d. 15. juni.
Sted:
Metalskolen Jørlunde, Slagslundevej 13, 3550 Slagerup
Mødetid:
- Ankomst lørdag mellem kl. 09.15 og 10.00. Hvis I ankommer før kl. 09.15, bedes I vente ved bilerne, da vi gerne vil sikre, at vi er helt klar til at tage imod jer, når I ankommer.
- Programmet starter lørdag kl. 10.00, så der skal du være klar.
- Programmet slutter søndag kl. 13.00, hvor dine forældre henter dig.
TIL FORÆLDRE
Mindst én forældre skal deltage i det obligatoriske informationsmøde lørdag d. 14. juni fra kl. 10.00 til 12.00 på Metalskolen. Her vil vores forældrevejledere gennemgå programmet mv. for selve DrengeAkademiet og komme med gode råd til, hvordan I griber forældrerollen an – både før, under og efter kampen. Samtidig vil der være mulighed for at stille og få svar på spørgsmål.
Svømmehal
På introcampen har vi mulighed for at tage i svømmehallen. Vi indsamler badetilladelser fra jer forældre, når vi ses på Metalskolen. Der vil være livreddere til stede.
Overnatningsmuligheder for forældre
Til de forældre, der kommer langvejs fra, er der overnatningsmuligheder (for egen regning) i nærliggende byer fx på Danhostel i Hillerød.
Mobiltelefoner
For at skabe de bedste muligheder for alle drenge i forhold til fokus og relationer, indsamler vi alle mobiltelefoner ved ankomst og opbevarer dem forsvarligt. Drengene får dem udleveret igen ved afslutningen søndag middag. Tag gerne en snak med jeres dreng ved. dette forud for introcampen.
Kontakt
Vores fokus er på drengenes udvikling og trivsel. Derfor prioriterer vi tiden med drengene meget højt. Vi har et skarpt blik for, hvornår det er vigtigt at kontakte jer – og så lover vi, at I hører fra os.
I kan dog kontakte os under introcampen, hvis det er nødvendigt på vores camptelefon, tlf. nr. 55204517 eller ved at sende en mail til projektmedarbejder, Lars Andersen, på LA@loekkefonden.dk