LøkkeFondens Erhvervsnetværk
LøkkeFondens Erhvervsnetværk er for dig, der gerne vil gøre en forskel for drenge på kanten,
udvide dit netværk samt blive inspireret af spændende og aktuelle oplæg.

m
Pris for erhvervspakke
1-årligt medlemskab: 10.000 kr. ekskl. moms*
(Kan faktureres over to omgange)
*8.000 kr. går til LøkkeFondens samlede indsatser for udfordrede drenge
Inkluderet i årlig erhvervspakke
– Netværksplads
– Fire årlige netværksarrangementer med inspirerende og aktuelle oplægsholdere
– Logo på LøkkeFondens hjemmeside
Kommende netværksarrangementer i 2023
Netværksarrangement – d. 21. februar 2023 kl. 17.30

Oplægsholder: Rolf Eggert, Mønsterbryder, foredragsholder og forfatter
Tema: Fra broderskab til mønsterbrud
Rolf Eggert var en fodboldglad knægt i Brøndby, men med store udfordringer derhjemme og ingen støtte. Som ung mand endte han i sin søgen efter anerkendelse og fællesskab som medlem af rockerklubben Hells Angels, hvor han på nærmeste hold oplevede rockerkrigen.
Hør Rolf fortælle som rå historie om, hvordan han som ung havnede i det forkerte spor og endte bag tremmer. I fængslet besluttede han, at han ville begynde et nyt liv, når han blev løsladt igen. Rolf læste til pædagog, så han kunne hjælpe andre unge, der som ham selv har haft en svær start på livet.
For Rolf blev ønsket om en ny tilværelse til en årelang kamp, hvor han ikke kun skulle overvinde uventede udfordringer og forhindringer, men også håndtere smertefulde erkendelser – ikke mindst om sig selv.
Tidligere netværksarrangementer
Netværksarrangement – d. 21. november 2022 kl. 17.30
Oplægsholder: Lars Sandahl, Adm. direktør i Dansk Industri
Tema: Erhvervslivet i Danmark
Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl, vil give et unikt indblik i arbejdet hos Danmarks største erhvervsorganisation og vende emner vedr. styrker og udfordringer på kort og lang sigt for erhvervslivet i Danmark.

Netværksarrangement – d. 20. september 2022 kl. 17.30
Oplægsholder: Jens Bach, Tidl. chef for Frømandskorpset
Tema: Frømandskorpset gennem tiden
Jens Bach vil bl.a. fortælle om Frømandskorpsets historie og baggrund. Ligeledes vil Jens Bach drage paralleller mellem Frømandskorpset og LøkkeFondens projekter samt målgruppe.
Netværksarrangement – d. 10. maj 2022 kl. 17.00
Oplægsholder: Alex Pedersen, Talsmand Grad Depart Copenhagen Denmark 2022 I/S
Øvrige gæster: Jesper Worre, tidl. ruteansvarlig for Grand Départ Copenhagen Denmark & tidl. direktør Danmarks Cykle Union & tidl. løbsdirektør Post Danmark Rundt og Tom Lund, konsulent for Grand Départ Copenhagen Denmark tidl. formand for Danmarks Cykle Union
Tema: Grand Départ Copenhagen

Hør Alex Pedersen fortælle om hele rejsen fra idé, til nu endelig at kunne byde Grand Départ Copenhagen velkommen til Danmark i 2022.
Netværksarrangement – d. 22. februar 2022 kl. 17.00

Oplægsholder: Jeppe Handwerk, President og CEO i Copenhagen Medical
Tema: Udrulning, skalering og eksekvering med fokus på kvalitet
Copenhagen Medical blev skabt, da Corona ramte Danmark. Opgaven var tydelig – at kvikteste danskerne for COVID-19.
Hør CEO og stifter, Jeppe Handwerk, fortælle om, hvordan idéen opstod, om udrulningen og driften – om hvordan man skalerer fra 70 til 7.000 medarbejdere på bare et par uger og samtidig bevarer kvaliteten.
Missionen var klar – at højne danskernes sundhed med fokus på forebyggelse og give større indblik i mulighederne for at påvirke eget helbred – hvor og når, det passer den enkelte bedst.
Netværksarrangement – d. 23. november 2021 kl. 16.30
Oplægsholder: Allan L. Agerholm, Bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment
Oplægsholder: Jess Thorup, Cheftræner i F.C. København
Tema: Hvordan udvikler man og tager ejerskab af store brands?

Allan L. Agerholm, ny bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment, og Jess Thorup, ny cheftræner for F.C. København, er to personligheder, der det sidste år har haft en stor opgave foran sig.
Hør dem tale om hvordan man tager ejerskab af så store brands som PARKEN og F.C.K., hvordan man gør det til sit eget og ikke mindst hvordan man udvikler på det.
Allan og Jess vil fortælle om hvordan de har grebet udfordringen an, hvordan det første år er gået samt hvilke visioner de har for fremtiden.

Netværksarrangement – d. 20. september 2021 kl. 16.30

Oplægsholder: Søs Marie Serup, politisk kommentator
Tema: Hvor er erhvervslivet i den politiske debat?
Hør politisk kommentator på TV2NEWS Søs Marie Serup give et bud på, hvor erhvervslivet er i den politiske debat. Søs vil ligeledes tale om vigtigheden af direktørens performance.
Netværksarrangement – d. 25. maj 2021 kl. 16.30
Første oplægsholder: Lars Løkke Rasmussen, Stifter af LøkkeFonden
Tema: LøkkeFonden og erhvervslivet
Hør Lars fortælle om hvordan erhvervslivet kan hjælpe unge. Både for de unges skyld men også for erhvervslivets og samfundets skyld.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer vi til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Hvad kan erhvervslivet gøre for at hjælpe de unge? Og hjælpe dem selv?

Anden oplægsholder: Jesper Boysen, Direktør i POWER
Tema: Fra iværksætter til direktør
Jesper er gået hele vejen fra ung iværksætter til direktør i en stor fremadstormende virksomhed med knap 1000 ansatte.
Hør Jesper fortælle om sin vej til toppen, og hvad POWER gør for at være inkluderende, så vi ikke efterlader nogen på perronen, når først toget er kørt ind i fremtiden.

Webinar om lancering af LøkkeFondens Erhvervsnetværk
Yderligere kontakt

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om LøkkeFondens Erhvervsnetværk, er du velkommen til at kontakte erhvervsnetværkets formand, Bo Blok, via e-mail bo@focus-dental.dk eller via mobil 51 80 18 43.
Vi glæder os til at høre fra dig.