Historie

LØKKEFONDENS HISTORIE

25 % af 25-årige mænd har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. Drengenes karaktergennemsnit er 10 % lavere end pigernes. Kendsgerningerne er mange flere. Danmark kan siges at have et drengeproblem.

Dette var baggrunden for, at Lars Løkke Rasmussen i 2012 stiftede Løkkefonden med ønsket om at bringe drenge væk fra kanten og ind i fællesskabet. Fonden er uafhængig, almennyttig og med egen direktør og bestyrelse.

Løkkefonden har siden 2012 udviklet en række projekter i samarbejde med førende forskere og praktikere.

Projekternes grundlag er blandt andet: Tydelige forventninger til den enkelte, styrkebaseret pædagogik og de syv karaktertræk som fundament for personlig læring.  

DRENGEAKADEMIET

Første DrengeAkademi blev gennemført i 2012. Et pilotprojekt, hvor 25 drenge på en sommercamp arbejdede intenst med faglig og personlig læring og med markant fremgang. Projektet blev så vellykket, at Løkkefonden i dag har et årligt DrengeAkademi, hvor 100 drenge (7. og 8. klasse) fra hele landet deltager og indhenter markante efterslæb både fagligt og personligt. DrengeAkademiet er en 2 ugers læringscamp i sommerferien. Drengene knokler hver dag med fag, fysiske aktiviteter og personlig læring, hvor fokus og fundament er de 7 karaktertræk.

DrengeAkademiets resultater har skabt stor opmærksomhed. Akademiet fungerer som et læringslaboratorium. Vi forsker i og dokumenterer praksis, læringsmetoder mm. Når vi i dag samarbejder med kommuner og skoler involveres inspiration, materialer, metoder og pædagogik fra DrengeAkademiet, som viser sig at have stor læringsværdi for alle elever.

CHALLENGE

Løkkefondens Challenge startede i 2014. – Et cykelløb rundt i Danmark, hvor fagligt og personligt udfordrede drenge i alderen 19-26 år deltager. Formålet er bl.a. at hjælpe drengene til at opnå en mere struktureret hverdag og en sundere livsstil igennem cykling. Dertil skal projektet give drengene et personligt boost, så de genskaber troen på eget potentiale og motiveres i forhold til uddannelse og arbejde.

I dag omfatter Challenge over 50 drenge fra hele landet. Drengene undervises i kost, ernæring, personlig udvikling og cykeltræning, og de 7 karaktertræk involveres hele tiden, fordi vi ved, de har særlig betydning for den enkeltes mulighed for uddannelse og job. De træner op til at gennemføre cykelløbet: ”Rundt i Danmark”, hvor de kører 500 km gennem Danmark på 5 dage. På Challenge oplever drengene personlig succes og genvinder troen på sig selv, .