GTC 2020

Destination: Frankrig 

Dato: 10.-13. september 2020

Vores udgangspunkt vil være Brides-le-Bains, som ligger i Savoie området, godt to timers kørsel fra Geneve lufthavn. Stedet er både kendt for at være et godt skisportsby, og ligeledes kendt for sine kurbade.  Brides-le-Bains var en af værtsbyerne for vinter OL i 1992, som dengang havde centrum i Albertville.

Mulige bjerge: Col de la Madeleine, Col de La Loze, Meribel, Courchevel 1850. Muligheder er mange i Savoie området. På 17. etape af Touren 2020 er der mål på toppen af Col de la Loze, og netop denne opkørsel starter i Brides-le-Bains. Tourfeltet passerer ligeledes Col de Madeleine på samme etape. Så det er et spændende cykelområde vi befinder os i. Nærmere detaljer om ruterne kommer i løbet af 2020.

Træningsdatoer: 2. maj 2020 & 22. august 2020


Foreløbigt turprogram

Ønsker du at slippe for planlægningen af fly, er der forhåndsreserveret fly med afgang fra Kastrup d. 10. september om morgenen, og ligeledes retur fra Geneve d. 13. september om aftenen. Ønsker du at benytte dig af dette tilbud, skal der gives besked til arrangøren senest d. 2. juni 2020. Flybilletten koster kr. 2050,00 pr. deltager tur/retur.

LøkkeFonden vil sørge for transfer mellem lufthavn og hotel ved specifik anbefalet flyafgang, og ligeledes sørge for transport af din cykel fra Danmark til destination, og retur.

Nærmere information omkring praktik og logistik samt oplægsholdere og lignende for turen vil komme i løbet af 2020.


Besøg fra Le Tour de France direktør i 2020

Allerede nu kan vi løfte sløret for, at vi på vores første Grand Tours Challenge-tur til Frankrig i 2020 får fornemt besøg af le Tour de France direktøren Christian Prudhomme.

”I find the initiative from the former Danish Prime Minister very inspiring. I am impressed by the work of the foundation and I think it’s a great next step to further combine cycling with charity. I am honoured that LøkkeFonden have asked me to participate and I look forward to meeting the entire network in September 2020 in France.”

Christian Prudhomme, Direktør for Le Tour de France
Christian Prudhomme, Direktør for Le Tour de France