GTC 2020

Destination: Frankrig 

Dato: 10.-13. september 2020

Bjerge: Alpe D’Huez, Col du Galibier, Col du Galdon og Col de la Croix de Fer

Vores udgangspunkt vil være Alpe d’Huez – én af de fire store Tour de France klassikere. Bjerget indgår i tour programmet hvert andet år, og det er derfor forventet, at den er på ruten i 2020.

Stigningen med de 21 sving har været brugt som afslutning i adskillige le Tour de France etaper og benyttes også som afslutning i motionsløbet La Marmotte. Selvom det ikke er den længste eller stejleste stigning i Alperne, har vejen op til Alpe d’Huez alligevel noget spektakulært over sig.

De første 2 km stiger med over 10%. Først efter 5. sving løsner det lidt op, imens du kører gennem La Garde, dog stadig over 7% hele vejen til toppen.

Foreløbigt turprogram

Medlemmer af Grand Tours Challenge netværket er selv ansvarlige for at arrangere fly til destination. LøkkeFonden vil sørge for transfer mellem lufthavn og hotel ved specifik anbefalet flyafgang og ligeledes sørge for transport af udstyr fra Danmark til destination.

Nærmere information omkring praktik og logistik samt oplægsholdere og lignende for turen vil komme i løbet af 2020.

Besøg fra Le Tour de France direktør i 2020

Allerede nu kan vi løfte sløret for, at vi på vores første Grand Tours Challenge-tur til Frankrig i 2020 får fornemt besøg af le Tour de France direktøren Christian Prudhomme.

”I find the initiative from the former Danish Prime Minister very inspiring. I am impressed by the work of the foundation and I think it’s a great next step to further combine cycling with charity. I am honoured that LøkkeFonden have asked me to participate and I look forward to meeting the entire network in September 2020 in France.”

Christian Prudhomme, Direktør for Le Tour de France
Christian Prudhomme, Direktør for Le Tour de France