Allan Søgaard Larsen trækker sig fra LøkkeFondens bestyrelse

  • Af LøkkeFonden

Allan Søgaard Larsen har i dag meddelt Løkkefondens bestyrelse, at han trækker sig fra sit tillidshverv som medlem af LøkkeFondens bestyrelse.

I den forbindelse udtaler han:

”Det har været en stor glæde for mig gennem 7 år at bidrage til projektet med at støtte drenge på kanten via LøkkeFondens store indsats. Det ligger mig stærkt på sinde, at det aktuelle fokus på mig ikke skal påvirke LøkkeFondens virke, og derfor har jeg besluttet at trække mig. Jeg ønsker LøkkeFonden alt det bedste for det fremtidige virke.”

Formand for Løkkefonden, Solrun Løkke Rasmussen, udtaler:

”LøkkeFonden blev stiftet i 2012 og Allan Søgaard Larsen har lige siden opstarten bidraget til, at LøkkeFonden år efter år har kunnet hjælpe hundredevis af drenge fra kanten og ind i fællesskabet. Vi har i alle årene været meget glade for, at have Allan med i bestyrelsen. Vi har forståelse for Allans beslutning og vil gerne have lov til, på vegne af fonden og de mange drenge der har nydt godt af projekterne, at takke Allan for den mangeårige indsats.”

Frederik Meyer,

Direktør for Løkkefonden.